Forårstræf og generalforsamling 2015 St. Bededagsferien 1.-3. maj KLUBBENS ÅRLIGE GENERALFORSAMLING AFHOLDES PÅ DENNE TUR. Vi skal bo på den hyggelige og meget anderledes campingplads CHARLOTTENLUND FORT CAMPING, som ligger 7 km. nord for Københavns rådhusplads og direkte ud til Øresund. Campingpladsen er opført i et fredet fort og er helt speciel og meget unik! Aftenen før Store Bededag er der i Danmark tradition for at spise hveder.
Fredag skal vi til København's indre bys labyrint sammen med en guide. Denne tur giver en spændende introduktion til den gamle del af København. Hvorfor har gaden sådan et mærkeligt navn? Hvornår var det nu det var? Hvor skete det? Hvad hed de? Få svar på alt det, du ikke ved om vores hovedstad. Vi ser København fra en lidt anderledes vinkel, kommer bag facaderne og ind i gyderne og baggårdene.
Fredag efter frokost ( som ikke inkluderet i turen - man medbringer en madpakke eller spiser, hvor man har lyst) mødes vi på Kongens Nytorv, hvor vi igen skal på en guidet tur. Denne gang rundt i Erichens Palæ, som en del af Danske Banks hovedsæde. Smukt med sin tempelagtige facade ligger Erichsens Palæ, hvor det har ligget siden 1795, hvor det blev opført af hofbygmester C.F. Harsdorff for den københavnske storkøbmand Erich Erichsen. Bygningen har tjent flere formål gennem tiden indtil Kjøbenshavs handelsbank overtager den i 1889 for at gøre det til en del af bankens hovedsæde. Erichsens Palæ er ikke åben for offentligheden (medmindre du er stor-kunde i banken :-) så det er en enestående mulighed for at opleve noget af det ypperligste klassicistiske arkitektur i København - indefra!
Ikke nok med, at vi får set de fine rum og lokaler i Erichsens Palæ - vi får også lov at holde klubbens årlige generalforsamling! Fredag kl. 15.30 afholdes klubbens årlige generalforsamling.
Christiania kender vi nok alle! Nu er mulighederne for at få uddybet - eller nuanceret - ens opfattelse af fristaden, for lørdag skal vi besøge Christiania, hvor en ægte christianit vil vise os små og store steder i staden. Der bliver sikkert også fortalt en ægte røverhistorie og anvist, hvor man kan købe de der kager, I ved nok :-)
Efter rundturen spiser vi frokost sammen i et af Christianias spisesteder.
Søndag morgen mødes vi inden hjemturen.
PRAKTISKE OPLYSNINGER: Endeligt program med tidspunkter, mødesteder og andre praktisk oplysninger udleveres på Infomødet torsdag aften. Prisen for deltagelse i turen er 1.400 kr. og indbefatter 3 overnatninger incl. el og bad, guide i København, guide og frokost i Christiania samt morgenbrød søndag. Prisen er for 2 personer i campingvognen - ved flere eller færre personer i vognen, bedes man kontakte Birger for oplysning af pris. Hvis man først ankommer fredag er turprisen 1.100 kr. Vi skal til København både fredag og lørdag. Transporten hertil er ikke med i tur-prisen - men fra campingpladsen er der gode offentlige transportmuligheder med bus, der kører direkte til København på 40 minutter. Frokost fredag og drikkevarer lørdag i Christania er for egen regning. Campingpladsens adresse: Charlottenlund Fort Camping, Strandvejen 144 B, 2920 Charlottenlund. Sidste tilmelding den 20. marts 2015. Betaling for turen bedes indbetalt til klubbens konto:
|