GOTLAND 2024
Hævetagsklubben tager på tur til Gotland.
1/9 – 8/9 2024
Gotland er en ø på størrelse med Fyn og ligger
ude i Østersøen mellem det svenske fastland og Litauen.
Turen dertil er på cirka 300 km gennem det
sydlige Sverige til Oskarshamn og derfra 3 timer med færgen til Visby.
Vi skal bo på campingpladsen Visby Strandby, som
ligger lige ud til havet og ca. 15 minutters gang fra den gamle bydel i Visby.
Programmet for turen er (Opdateret 7 aug): Søndag d. 1/9. Ankomst.
Mandag d. 2/9. Guidet tur i Visby med turisttog. Vi går samlet fra campingpladsen. Vi skal være ved turisttoget kl. 10.00 Nærmere info følger.
Tirsdag d. 3/9. Tur til Høgklint for dem der har lyst. Det kan være gåtur, cykeltur eller egne biler. Nærmere tidspunkt følger.
Onsdag d. 4/9. Tur til Lummelundagrotten. Vi kører i egne biler eller cykler. Mødetidspunkt ved grotten kl. 10.00 hvor vi mødes med en guide.
Torsdag d. 5/9. Kl. 8.30 afgang med bus til Fårø. Turen er incl. frokost excl. drikkevarer. Kl. 17.30 er vi tilbage i Visby.
Fredag d. 6/9. Dagen kan man bruge til hvad man lyster, men kl. 19.00 er der festmiddag på restaurant Bolaget i Visby.
Lørdag d. 7/9. Dagen er til fri disposition.
Der bliver også plads i programmet
til at opleve øen på egen hånd. Naturen ved kysterne er meget afvekslende og
meget forskellige fra øst til vest, og nord til syd, så en biltur rundt til
kysterne, hvor der i øvrigt er mange afmærkede vandreruter, kan anbefales.
Rundt på Gotland findes rigtig mange gårdbutikker, som især handler med
fåreprodukter, som f.eks. garn, strik, lammeskind og kød, men også husflid og
kunsthåndværk. Eller oplev Visby og
omegn på cykel. Der kan lejes cykler på havnen i Visby, også elcykler.
Deltagergebyr pr. person 1600,00 kr. som
indebærer ture i programmet uden drikkevarer.
Camping og færge bestiller man selv i en samlet
pakke da det er billigst og man betaler selv for dette. (se link nedenunder)
Sidste tilmelding og betalings frist den 15.
marts 2024.
Betaling klubbens konto regnr. 5326 konto
0000254825
OBS. Ved afbud refunderes det indbetalte beløb
ikke, men brug jeres egen rejseforsikring.
Med campinghilsen
Birgit og Kurt
Lotte og Per
Book Camping og Færge på dette link: www.visbystrandby.se
Program
|