Efterårstur til Tjekkiet

8.-15. oktober 2016

Tag med hævetagsklubben.dk til syd Mæhren - med et besøg i den østrigske hovedstad Wien
Der er et rigtig spændende program og vi skal se en masse, som mange
sikkert ikke har set før
- og hele vejen igennem har vi en dansktalende guide med os,
som vil fortælle om det, vi skal opleve,
men også om livet og hverdagen i Tjekkiet
- både i hverdag og fest!

Til at køre os rundt til alle seværdighederne har vi lejet en bus
- så tag med, læn jer tilbage i sædet - og få en uforglemmelig oplevelse!


Vi skal bo i en lille by i det sydvestlige Tjekkiet.
Byen hedder Pasohlávky og ligger helt op mod den østrigske og slovenske grænse.

Afstand fra Danmark:
fra Padborg ca. 1000 km - fra Putgarten ca. 900 km - fra Rostock ca. 800 km.


Campingpladsen vi skal bo på hedder:
AUTOkemp ATC Merkur Pasohlávky og er en af de relativt få 4 stjerne campingpladser i Tjekkiet -
se deres hjemmeside her

 

PROGRAM

Turen starter med et infomøde på campingpladsen lørdag den 8. oktober
- ca. kl. 20.00, men nærmere tidspunkt følger.


Allerede her vil vi møde vores tjekkiske guide Jitka, som vil fortælle om ugens program, nødvendige praktiske oplysninger og som tilbyder at veksle fra danske kr. eller euro til tjekkiske kuruna til en god kurs.
Veksling hos Jitka er dog mulig alle dage - ligesom der er mulighed for 'tilbageveksling' den sidste aften.

SØNDAG den 9. oktober



Ugen starter med et besøg på vingården Gotberg, som ligger i nærheden af den lille by Hustopece Popice i det sydlige Mæhren.
Vinfirmaet blev grundlagt i 2003 og de første vine kom på markedet i 2010 - og de må klare sig godt, for allerede i 2009, blev de tildelt 'Best Industriel Construction of South Moravian Region'.

Firmaet har til huse i en arkitektonisk og meget futuristisk bygning og her skal vi - midt i kirketiden :-) - smage lidt af deres gode vine!

Vi slutter besøget med en let frokost buffet.

Læs mere om vinfirmaet Gotberg her



Derefter kører vi videre til Lednice, hvor vi skal se et af de smukkeste slotte i Tjekiet i nygotisk stil og med et enestående interiør.

Der efter er der mulighed for en lille spadseretur i slottets enorme have - en have på ca. 300 km2 med andre fantastiske bygningsværker - heriblandt en minerat.
Haven er på UNESCO's verdensarvliste.

Derefter hjem til campingpladsen.

Se mere om slottet i Lednice her



Om aftenen serveres turens velkomstmiddag :-)

Vi skal til byen Mikulov til en restaurant på hotel Zamecek, hvor vi skal hygge os sammen med spisning, vin og musik i en gammel vinkælder.

Læs mere om hotel Zamecek her

MANDAG den 10. oktober



I dag skal vi til Østrigs hovedstad Wien - en fantastisk by med flot arkitektur og en særegen stemning!

Vi kører en rundtur med bussen, hvor vi ser parlamentet, rådhuset, operaen og meget, meget mere.

Derefter kører vi til centrum, hvor der er tid på egen hånd - og hvor man eventuelt kan spise sin frokost (egen betaling).

Læs mere om Wien her


Om eftermiddagen skal vi besøge Habsburgernes sommer residens: Schloss Schönbrunn.

Slottet tillader ikke, at man medbringer sin egen guide og derfor er der kun mulighed for en 'rundvisning' på egen hånd med audioguide (Jitkas anbefaling: tur med audioguide til 22 værelser) - og ellers kan slottets pragt nydes fra haven eller med kaffe og æblestrudel i slottets Cafe - på ægte wiener maner :-)

Læs mere om schloss Schönbrunn her



Så skal vi i tivoli :-)

Nærmere betegnet Prater, som er en pendant til Tivoli i København - et fint sted med mange muligheder for forskelligartede oplevelser - f.eks. kunne man jo prøve et wiener(pariser)hjul :-)
Her er vi på egen hånd - hver især foretager sig lige præcis det, man har lyst til!

En mulighed kunne også være, at spise aftensmad her.
Der findes flere gourmet restauranter, hvis man er til det - Jitka kan anbefale restaurant Schweizerhaus, Vivus, Esvogel, Kolariks eller Luftburg - så der er valgfrihed på alle hylder :-)

Læs mere om Prater her

 

Se restaurant Schweizerhaus her

TIRSDAG den 11. oktober



I  dag skal vi til den mæriske karst - nærmere bestemt til byen Blansko.  

Her findes Tjekkiets største drypstenshuler - Punkevni Jeskyne.
Vi kører i et lille tog ind i hulerne og får en times rundvisning her - for at slutte af med en underjordisk sejltur på floden Punkva, som er en del af dette enestående hulesystem.

Læse mere om Punkevni Jeskyne her



Vel oppe på jorden igen, skal vi så til gengæld i højden.
Vi skal nemlig med en kabinelift OP til Macocha-slugten!
Tjekkiets dybeste afgrund - 138 meter!

Og når vi så er deroppe, spiser vi lige frokost i Macocha hytten ved slugten!

Læs om Macocha slugten her


Derefter går turen til Brno - Tjekkiets 2. største by med 500.000 indbyggere.

Her får vi en kort rundvisning - derefter et par timers 'fri leg' :-)

Læs om Brno her

 



Intet besøg i Tjekkiet uden et bryggeribesøg - det var jo dem, som opfandt øllet :-)
Så vi besøger bryggeriet Starobrno i Brno. Her vil vi få en rundvisning og se selve bryggerhuset, kældrene og tappehallen.

Besøget varer en lille time.

Læs om bryggeriet her



Intet bryggeribesøg uden smagsprøver, så efterfølgende begiver vi os til Restauranten Pivovarska, hvor vi skal smage bryggeriets forskellige øl - og spise aftensmad - bestående af tjekkisk surkålssuppe og ØLgullash med kartofler - hvad ellers :-)

Se restauranten her

ONSDAG den 12. oktober


TORSDAG den 13. oktober



I dag skal vi til Znojmo - et af Tjekkiets centre for vindyrkning - men også en historisk by smukt beliggende på en bakkeskråning.
Her har vi fri til at drive lidt rundt i byen - og mærke stemningen - en god times tid inden vi skal besøge:

Læs om Znojmo her



et motormuseum i Znojmo

Læs om museet her




Efterfølgende kører bussen os til en lille by - Vranov nad Dyji.
Herfra skal vi på en 2 timer sejlads på floden Dyji, som skærer sig gennem et meget smukt naturområde - og mens vi nyder dette, spiser vi vores frokost på båden.

Se mere om turen her

 

FREDAG den 14. oktober



Vi kører med bussen til Mikulov, som er endnu en historisk by i et  - for Tjekkiet - vigtigt vinområde(måske er vi heldige, at de høster, når vi kommer).

Her skal vi på en lille byvandring, hvor vi blandt andet skal se det jødiske kvarter, slottets have og kælder med Tjekkiets største vintønde.

Læs om Mikulov her



Derefter går vi en tur op på byens hellige bjerg - et pilgrimssted med en kirke, kirkegård, en korsvej - og en fantastisk udsigt!

Kl. 14.00 kører vi tilbage til campingpladsen.



Vores afskedsmiddag foregår i byen Valtice - og her kører bussen os hen kl. 17.00

Hele byen og byens slot er 'undermineret' af et system af underjordiske gange
- det skal vi ned og se!
Vi skal på rundvisning med kældermesteren - og blandt andet se vinkældrene, som er MEGET gamle!

Se mere om Valtice her



 Vi bliver i kælderen, hvor vi skal smage lidt på vinen og spise aftensmad: kold buffet og en varm ret - og ikke mindst hygge os sammen den aller sidste aften :-)

Kl. 20.30 tilbage til campingpladsen.

LØRDAG den 15. oktober



Farvel og tak for denne gang!

Rigtig god tur hjem og på gensyn i 2017 :-)

 

 

Ret til ændringer i programmet forbeholdes.
Endeligt program vil blive udleveret ved infomøde lørdag den 8.10.

 

PRAKTISKE OPLYSNINGER:

Turens pris for 2 personer er 4.000 kr. og indbefatter:

  • 7 overnatninger på campingpladsen
    incl. kurtakst, elforbrug samt 4 friske rundstykker hver morgen.
  • buskørsel hver dag - undtagen fridagen
  • dansktalenede guide, som deltager i alle turens programpunkter
  • indgangsbilletter og guide alle de steder vi skal besøge
  • vin- og ølsmagninger
  • mad alle de steder, hvor det er nævnt i programmet
    Drikkevarer for egen regning

Ved 1 eller flere deltagere i campingvognen - kontakt Birna

Turen gennemføres ved 20 tilmeldte vogne.
Max. 25 vogne kan deltage - 'først til mølle' princippet gælder.

Da prisen for turen også indeholder betaling for leje af en bus med chauffør og en dansktalende guide, vil turens pris være afhængig af deltagerantallet - hvilket nødvendiggør minimum 40 betalende deltagere. 

Sidste tilmelding den 14. september 2016.
 

Betaling for turen bedes indbetalt til klubbens konto:
reg.nr. 1551 kontonummer: 11260306 senest den 14. september 2016.
Efter denne dato er tilmeldingen bindende - og indbetalingen refunderes ikke.

Dog kan klubben udstede dokumentation til brug ved en eventuel rejseforsikring.

Arrangør: Birna og Jens Peter Neesgaard

Tilmeld dig arrangementet. Se hvem der er tilmeldt arrangementet.

Print siden
12389042 besøgende siden 07-03-2013
OPLEVELSER - er noget vi giver hinanden!